Om Martin Korsgaard

Præsentation

Martin Korsgaard

Udvalgte referencer

Rambøll, Arkitektur & Integreret Design
Aarhus 2018-2019
  • Tandreguleringsklinik, Viby – specialinventar og -udstyr
  • Kontorbygning, Oticon
  • Innovationscenter, ARLA
Arkitektfirmaet AART architects A/S
Aarhus  2017-2018
  • Neurorehabiliteringshus, Glostrup
  • Filmby Aarhus, Aarhus
  • Danmarks Rostadion, Bagsværd
  • Vrå Skole, Hjørring
Arkitektfirmaet Creo Arkitekter A/S
Aarhus 2014-2017
  • Nyt Aalborg Universitetshospital, Aalborg
Arkitektfirmaet Arkitema K/S
Norge 2011-2014
  • Nyt Østfold Sykehus, Sarpsborg

Visitkort


Kompetencer

Fortrolig med byggebranchens aftalevilkår for så vidt angår:

  • Udbudsloven og Tilbudsloven.
  • Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Landskab 2018, Bygherrerådgivning 2019 og Anlæg 2019.
  • Almindelige Betingelser i bygge– og anlægsvirksomheder
    AB18, ABR18, ABT18 samt AB Forenklet, ABR Forenklet og AB Forbruger.

Martin Korsgaard

Som bygningskonstruktør har jeg siden 1996 været beskæftiget med projektering af en lang række forskellige byggesager hos kendte danske arkitektfirmaer.

I løbet af de seneste år har mit faglige fokus været rettet mod opgaver, som knytter sig til ydelsen, projekteringsledelse.

I løbet af de seneste 7-8 år har jeg opnået stor erfaring med tværfagligt samarbejde gennem deltagelse på flere store projekter, hvor alle rådgiverfag har været fysisk placeret på samme lokalitet. Dette har også betydet samarbejde med udenlandske kollegaer fra Sverige, Norge og Holland.

Mine faglige kompetencer er senest blevet styrket med uddannelserne Byggeøkonom og Projekteringsleder. Begge uddannelser udbydes af Danske Byggeøkonomer.

Jeg er fortrolig med Udbudsloven og Tilbudsloven, ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Landskab (YBL18), Bygherrerådgivning (YBB19) og Anlæg (YBA19) samt Almindelige Betingelser i bygge- og anlægsvirksomheder (AB18, ABR18, ABT18 samt AB Forenklet og ABR Forenklet).

De foretrukne opgaver er:
– planlægning og gennemførelse af udbuds- og tilbudsproces.
– Udbuds- og tilbudsdokumenter.
– opdatering af tid og økonomi.
– tidsplaner (gantt/cyklogram)
– Tilbudslister.
– Budgettering og kalkulation.
– tværfaglig koordinering.
– kvalitetssikring (udbuds- og tilbudsdokumenter).

Jeg har et godt kendskab til BIM og er optaget af mulighederne for sammenkobling af model (3D), tid (4D) og økonomi (5D) samt lokationsbaseret planlægning.

Anbefaling

Palle Holsting

Nedenstående anbefaling af Martin Korsgaard – er baseret på min tidligere funktion som Schmidt Hammer Lassen Architects Arkitektfaglig Projektdirektør i Indigo konsortiet, og mine erfaringer med Martin Korsgaard som medarbejder i et af mine projektteams. Vores samarbejde foregik i en meget intensiv periode fra 1.2.2014 frem til 1.09.2015.

Det var en kompliceret proces hvor mange interesser var ”i spil” og hvor der var brug for såvel indsigt i de generelle udbudsregler, som i entreprisernes mange tekniske- som udførelse mæssige udfordringer for at fastholde projektets overordnede rammer for tid og økonomi.

Martin har i denne ansættelsesperiode fungeret som konstruktør og medarbejder i forbindelse med Indigo konsortiets projektering af Nyt Aalborg Universitetshospital for Region Nordjylland. Han var her tilknyttet den del af projektgruppen der håndterede planlægning, beskrivelse, kalkulation og udbud.

Martin er en dygtig og samvittighedsfuld medarbejder der generelt udviser stor interesse og entusiasme for de ofte komplekse udfordringer de store byggeopgaver byder på.

 

x

Martins rolle i gruppen var at udarbejde beskrivelsekoncepter samt styrende udbudsdokumenter og udbudstidsplan i forbindelse med en forskudt udbudsproces med op til 100 individuelle udbud i fag entreprise. 

Martin er som person en stille karakter, men arbejder hårdt og koncentreret, og han leverer et yderst kompetent og kvalificeret stykke arbejde. Martin arbejder selvstændigt og formår at drive en process frem – også i ”modvind”. Martin er en god kollega og bidrager med sin “nordjydske facon” til det gode humør og samarbejde.

Martin har vist at han er en meget kompetent og samvittighedsfuld medarbejder, han er skarp og produktiv, og jeg kan på det varmest give min anbefaling.

Såfremt der skulle være behov for yderligere uddybning af ovenstående, stiller jeg mig gerne til rådighed ved henvendelse på tlf. 40562586.

Venlig hilsen

Palle Holsting
Architect cand. arch. MAA

Medlem af

Scroll to Top